Referat: Bestyrelsesmøde i Funder-Lysbro Lokalråd – 10. juni 2026


Bestyrelsesmøde i Funder-Lysbro Lokalråd – 10/06-2026

Mødeform: Fremmøde 

Tidspunkt: 18.30 – 21.15

Tilstedeværende: Danni Paulsen (DP), Anders Søgård Jørgensen (ASJ), Jesper Andersen (JA), Mogens Friis (MF), Janus Skov Nielsen (JSN), Anton Hansen (AH) og Søren Svendsen (SS)

Afbud:

Gæster: Kuben Management og Charlotte Aaby (DF)

Referent: DP

Lokation: Funderhallen


  1. Kuben Management om udviklingen af Sejlgård

2. Godkendelse af dagsorden

Godkendt

3. Præsentation af Charlotte Aaby (DF), kontaktperson i Nærheds- og landdistriktsudvalget

Charlotte er næstformand i nyt udvalg, der så småt har fundet ud af, hvad dets opgave skal være.

Hun er kontaktperson for lokalrådet og kan hjælpe med mange forskellige ting. Kontakter i kommunen, embedsværk eller udvalg. Rådgivning ift. lokale sager og ansøgning til puljemidler med videre.

4. Siden sidst

4a) Lysbro Station

Der er lavet en forening, der har til formål at købe og bevare bygningen. Over 70 mennesker mødte til stiftende generalforsamling. Foreningen arbejder pt. på at opbygge medlemsbase og er i dialog med politikere om det videre forløb. Foreningen har forespurgt, om lokalrådet kan/vil bakke op om evt. finansiering af en pjece. Det er lokalrådet umiddelbart positivt indstillet på, men afventer konkretisering fra foreningen.

4b) Møde med beredskabet/TRYG

ASJ har været til møde ang. hvad der er vigtigt i lokalområder. Handlede meget om, at det er vigtigt at tale med hinanden. TRYG kan stille eksperter til rådighed, hvis lokalområder ønsker information – eksempelvis ift. risiko for oversvømning. Lokalrådet vil evt. igangsætte beredskabsmæssig vidensindsamling og lægge det på hjemmesiden.

4c) Aktivitetsområde bag skolen

AH er med i følgegruppen omkring hele området rundt om skolen. Fjerde møde til august. [AH sender link]. Arbejdsgruppe (inkl. AH) har fokus på det grønne område omkring søen. Har planer om tre åbne containere/shelters rundt om en bålplads. Mangler endeligt konkretisering.

Silkeborg Forsyning har afvist mtb-/pumptrack-bane rundt om søen, men nu arbejdes der på en mulighed i området bag containere/sheltere. Kommunen er villig til at afgive areal til formålet. Kultur- og Fritidsudvalget er indstillet på at bidrage med 100.000 kr. til projektet. Midlerne skal håndteres af lokalrådet. Det er lokalrådet indstillet på.

Ydermere har kommunen fremlagt en areallejekontrakt, som man ønsker, at lokalrådet skriver under på som lejer af området. Der er en række forpligtelser, der skal kigges nærmere på før underskrift – særligt med henblik på eventuelle økonomiske risici for lokalrådet. AH vender sagen med kommune og interessenter. AH informerer lokalrådet om det videre forløb ift. en evt. afklaring inden sommerferien.

5. Kommunal trafiksikkerhedsplan

Planen skal revideres. Lokalrådets medlemmer lægger hovederne i blød og sender forslag til input til lokalrådets indstilling til planen. Sendes inden for 14 dage til ASJ og DP. Indspark skal være kommunen i hænde inden 6. juli 2026.

6. Evt. ændringer til forretningsorden (udskydes)

7. Eventuelt

7a) Funder Kirkeby – vi savner en repræsentant. Vi annoncerer på Facebook, og ASJ tager kontakt til lokal forening.

8. Næste møde

12. august

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *