Bestyrelsesmøde i Funder-Lysbro Lokalråd – 12/08-2026
Mødeform: Fremmøde
Tidspunkt: 19 – 20.10
Tilstedeværende: Næstformand Danni Paulsen (DP), formand Anders Søgård Jørgensen (ASJ), Anton Hansen (AH) og Søren Svendsen (SS)
Afbud: Mogens Friis (MF), Janus Skov Nielsen (JSN), Jesper Andersen (JA)
Referent: DP
Lokation: Funderhallen
- Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. Siden sidst
2a) Lysbro Station
Politikerne er vendt på en tallerken og har afvist projektet med ungdomsboliger. Nu er det op til Foreningen for Bevarelse af Lysbro Station at gå i dialog med ejer om evt. køb, renovering/restaurering og oprettelse af et kulturhus.
2b) Aktivitetsområde bag skolen
Der arbejdes på at oprette en forening, så brugerne selv kan varetage området. Lokalrådet bakker fuldtonet op om projektet og hjælper gerne, men det vil være at foretrække, hvis en forening dedikeret til formålet og med lokale brugere tager ansvar og ejerskab for området, således at lokalrådet ikke skal skrive under på en areallejekontrakt med kommunen.
2c) Sejlgård
Henvendelse fra Kuben om et evt. august-møde med Kristian Pihl Lorentzen (V) vedrørende dagligvarebutik og vejforhold, og om det har lokalrådets interesse at deltage. Lokalrådet stiller med en deltager eller to, hvis Kuben faciliterer mødet.
2d) Funder Kirkeby
ASJ har været i kontakt med borgerforening. De er ved at få gang i forsamlingshuset igen, og der er kommet en ny bestyrelse. Der er stor fokus på sociale arrangementer.
DP har fået en enkelt henvendelse fra en borger i Funder Kirkeby med interesse i deltagelse i lokalrådet efter opslag på Facebook. Hun er dog ikke vendt tilbage.
ASJ vil forsøge at arrangere et lokalrådsmøde i Funder Kirkeby med deltagelse af lokale rødder.
3. Helhedsplan for Silkeborg Langsø
Lokalrådet vil bidrage til høringen, der har frist 31. august. Der bakkes op om diverse initiativer nævnt i planen om Lysbroskoven, og så vil lokalrådet bidrage med et forslag om, at etablering af et fremtidigt søbad skal være i den vestlige del af langsøen. Nærmere betegnet på et kommunalt ejet hede-areal – matrikel 412ae, som udgør ca. 49.300 m².
Kommunen vil – hvis man lykkes med at højne vandkvaliteten i Silkeborg Langsø – gerne etablere et nyt søbad, der kan aflaste Østre og Vestre ved Almindsø. Da der allerede er Søsportens Hus ved Sølystvej og en ny søfront på vej inde i byen, giver det god mening at placere et søbad i den vestlige langsø, så der er spredning på byens søbade.
Nævnte matrikel er oplagt, da den er på ’solsiden’, ejet af kommunen og kan betjene store byområder som Funder, Lysbro, Hvinningdal, Balle og Buskelund.
Desuden er der busforbindelse nærved og generelt god cykel- og bilforbindelse til området.
De største udfordringer er parkering, og at hede er beskyttet natur. Ift. parkering kan der være muligheder på selve arealet eller hos Scandic, Langsøhus, et lille kommunalt areal ved Vestre Ringvej og et fredskovareal ved Sankelmarksvej. Ift. til den beskyttede natur vil lokalrådet opfordre til så nænsom som mulig behandling af området, men vil også anføre, at ethvert areal til et nyt søbad formentlig vil være beskyttet natur i et eller andet omfang.
DP har været i kontakt med Hvinningdal Lokalråd, Scandic og Danmarks Naturfredningsforening (DN) om idéen. Hvinningdal Lokalråd bakker op og agter at skrive det i et høringssvar. Scandic finder projektet spændende, men oplyser, at der allerede er pres på hotellets parkeringsplads. DN vil vende sagen i lokalbestyrelsen, men kunne ikke nå det, inden dette møde.


4. Eventuelt
DP rejste behovet for et lokalrådsbetalt MJA-abonnement til at overvåge debat og relevante sager for lokalrådet. Noget, den tidligere formand havde. Lokalrådet godkendte betaling af abonnement til DP.
AH deltager i følgegruppemøde ang. Tollundskolen-området 17. august.
5. Næste møde
16. september kl. 19 – muligvis i Funder Kirkeby.
