Af Danni Paulsen, Jesper Andersen og Anders Søgård Jørgensen (Lysbro-delen af Funder-Lysbro Lokalråd)
”Vi har besluttet os for, at det her er et godt projekt, vi gerne vil fremme. Men nu får borgerne en mulighed for at få deres besyv med i den her høringsrunde, og så ser vi, hvad der kommer ind.”
Sådan lød det forleden fra en tilsyneladende stålsat Kristian Pihl Lorentzen (V), formanden for Plan-, Vej- og Trafikudvalget, til TV2 Østjylland.
Ja, det sagde han faktisk. Læs det lige igen.
”Vi har egentlig besluttet os, men nu spiser vi jer lige af med en høring her på bagkant. Så kan vi lege, at vi bekymrer os om, hvad I mener,” kunne han også bare have sagt.
Det er en mageløs – og tragikomisk – tilgang til borgerinddragelse og nærdemokrati, som Silkeborg Kommune og nævnte udvalg udviser i sagen om den gamle stationsbygning i Lysbro.
3. marts besluttede udvalget ud af det blå at meddele dispensation fra lokalplanen til et udviklingsfirma, som gerne vil nedrive halvdelen af den bevaringsværdige bygning og bygge 14 mini-studieboliger.
Et projekt, som ifølge Teknik og Miljø ”udvisker” motivet af stationsbygningen, hvorfor embedsværket anbefaler et afslag. Alligevel har udvalget valgt at gå imod anbefalingen, hvilket ikke gør sagen mindre opsigtsvækkende.
Projektet kan man sige rigtig meget om, og det har vi, Funder-Lysbro Lokalråd, også gjort i vores høringssvar, som du kan læse på silkeborgvest.dk. Men tilgangen – eller manglen på samme – til borgerinddragelse fortjener en bredere debat.
For det er, som om vi befinder os i Omvendtland i den her sag.
Hvordan kan man i ramme alvor tage en beslutning først, sende noget i høring dernæst, og så forvente, at folk tror på, at deres besyv bliver taget alvorligt og har nogen form for vægt?
Den høring kan ikke andet end efterlade et indtryk af, at høringer i Silkeborg Kommune bare er en skinproces og ren formalitet. Når borgere oplever, at beslutninger træffes på forhånd, risikerer det ikke bare at underminere den konkrete sag, men tilliden til hele systemet.
Det lyder så velmenende, nært og demokratisk med borgerinddragelse, ikke? Det gør det i særdeleshed, når man læser den ’Samarbejdsaftale for et godt demokrati’, som Silkeborg Kommune har indgået med lokalrådene.
”Vi i Silkeborg Kommune har en ambition om at have Danmarks bedste nærdemokrati, fordi et godt nærdemokrati er midlet til de bedste beslutninger,” står der i indledningen.
Og i ’Kodeks for et godt nærdemokrati’ lyder det, at ”alle parter skal være inddraget tidligt og løbende, når der træffes beslutninger”.
Ja, det lyder godt med borgerinddragelse, men det er åbenbart bare så pokkers bøvlet i praksis, når de fine ord skal omsættes til handling.
Silkeborg Kommunes ageren i denne sag risikerer at svække tilliden til det lokale nærdemokrati og troen på, at der i det mindste bare bliver lyttet, når man deltager i høringer.
Vil I reelt gerne høre vores mening, eller er det i virkeligheden blot én gang hvert fjerde år, at vi skal give den til kende?